Onsdag den 24 april
Vi er nu kommet til Myvatn, også kaldet myggesøen. Det kaldes den fordi der om sommeren er utrolig mange myg, og derfor også et rigt dyreliv.
Vi havde fået en kontakt af Ingeleif, som er forstander på Telemörk skóli, til forstanderen på byens skole her i Myvatn. Derfor startede vi med at ringe til hende. Hun havde et sommerhus, som vi kunne få lov til at sove i. De syntes bestemt ikke at vi skulle sove udenfor i alt det sne der lå her. Så det tog vi taknemmeligt imod.
Da vi havde fået tingene læsset af i sommerhuset, var det tid til at komme på oplevelse.
Vi startede ved Skutustadagigar-pseudokraterne. De var blevet formet fordi der var vand der var blevet fanget under lavaen, derved var vandet blevet opvarmet og steget til vejr, som havde givet disse aftryk.
Efter en tur her, kørte vi over på den anden side af søen. Her gik vi en tur langs vandet. Dette var en skov der hedder Höfdi.
Efter en gåtur i skoven, gik turen videre til Dimmuborgi, som var en masse lava søjler.
Det var et stort område, men vi valgte at tage en mellem lang rute.
Herefter tog vi til Hverfell, som er et kæmpe krater.
Vi gik op af krateret, og kom helt op på toppen. Krateret var 1000 m bredt, så stort var det.
Herunder ser i krateret.
Her står vi på kanten og kigger ned.
Alt omkring var sort, efter den gang for mange år siden hvor der havde været et udbrud.
Efter denne tur kørte vi tilbage til sommerhuset hvor vi spiste aftensmad. Efter maden tog vi så ud for at finde en grotte med et hotspring inden i.
Efter lidt søgen fandt vi det. Der står alle steder at det er for varmt til at bade i, men den lokale kvinde, hvis sommerhus vi havde lånt, sagde at hendes søn ofte tog derud for at bade. Dog var det MEGET varmt, og vi kunne kun være i i 54 minutter. Men det var en god oplevelse at prøve at bade i den mørke grotte.
Torsdag den 25 april.
I dag gik turen videre øst på, men der var lige lidt stop på vejen. Første stop var Hverarönd. Dette var et termisk område med boblende mudder og lugt at rådden æg.
Selvom lugten var rigtig hidsig, var synet det hele værd.
Herefter kørte vi mod krafla-området. Her måtte vi dog lade os stoppe af sneen da vi var næsten oppe.
Det var meget svært at orientere sig i området da der lå rigtig meget sne. Vi havde fået af vide at det nogle gange var muligt at se lava, derfor begav vi os ud for at finde det. Alle markeringer af stier var dækket af sne. Derfor måtte vi gå i sneen. Det var meget hårdt at gå i da der var meget dybt. Nogle steder var der en hård skorpe på sneen så man kunne gå oven på, og andre steder fald man ned i sneen.
Vi fandt det termiske område, men også her var stierne ikke til at se. Vi turde ikke gå ud i sneen her, for nogle steder havde sneen lagt sig hen over de varme områder, det gjorde at der nogle steder var huller under sneen, så det var ikke til at vide hvad man fald ned i. Derfor måtte vi gå tilbage til bilen uden at have fundet lava.
Herefter var der en lang køretur mod øst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar